østasien, Vestindien, Canada og ikke mindst Grønland, hvor han i 80’erne havde købt sig et hus i Qaarsormiut. I det røde hus på kanten af fjorden med tilhørende drivhus, hvor han blandt andet dyrkede kartofler, salat og kål, skrev han en stor del af sine bøger. Huset i Grønland er nu solgt. Det samme er gården i Småland, da det blev for svært at være bonde i Sverige, når man har base i Kuala Lumpur. Forfatterskabet Jørn Riel begyndte allerede at skrive digte som 6-årig, men skriveriet tog form i Grønland. I begyndelsen af 70’erne fik han sit gennembrud som forfatter og blev i løbet af kort tid en af Danmarks mest læste forfattere. Det var især hans muntre skrønesamlinger fra det østgrønlandske, som sikrede ham et stort publikum. Han har imidlertid også skrevet mange såkaldte alvorlige bøger kredsende omkring menneskets natur. Indtil videre er det blevet til over 40 bøger. – Når jeg har skrevet en bog med et dystert budskab, bliver jeg nødt til at skrive en skrønesamling eller en anden munter bog for at skabe balance i regnskabet og for selv at genvinde humøret. Sådan har det været gennem hele mit forfatterskab, fortæller han. Selvom han efterhånden er blevet 85 år, har han ingen planer om at drosle ned på skriveriet. Han skriver, hver gang lysten og inspirationen kommer til ham, og det gør den heldigvis jævnligt. – Jeg skriver, når jeg har lyst. Der kan gå en måned, uden jeg rører det, og så går der måneder, hvor jeg skriver hver dag. Jeg er ret udisciplineret. Så har jeg gudskelov den evne, at jeg kan skrive hvor som helst. Jeg kan sidde i et fly, i en bil eller i et tog og skrive. Det er fuldstændigt ligegyldigt. Jeg skriver altid mine historier i hånden på de forhåndenværende stykker papir. Her for nyligt kom jeg hjem med over to kilo notater, hvoraf mange af dem var skrevet på toiletpapir. Når jeg kommer hjem, skriver jeg teksten over på min bærbare computer. Jeg retter ikke ret meget i mine ting. Når det er skrevet, så er det skrevet, forklarer han. Jørn Riel har netop været i Danmark for en kort bemærkning i forbindelse med den årlig bogmesse i Bellacentret. Her mødte han utallige mennesker, for hvem hans forfatterskab har haft en stor betydning. – Jeg er glad for at have gjort en lille forskel hos nogle mennesker, og jeg har det godt med, at folk forbinder mig med det morsomme, fordi det viser, at der trods alt er noget glæde, der kan spredes. Det er ikke bare mord, knivstikkeri og ødelæggelse det hele. Og jeg tror, at mange kan lære meget af gubberne i Østgrønland. De sætter deres egne leveregler, og dem holder de – hvis det er muligt. Og hvis det ikke er muligt, beklager de meget, og så sætter de nogle andre leveregler. Man kunne fortælle mangt og meget om forfatterens mange ture i de mest eksotiske egne af verden, blandt andet ”Mit livs skrøne – en slags memoirer” er netop kommet på gaden. flere længere ophold hos kannibaler og hovedjægere, men det er en anden end denne historie. Dyk selv ned i den store skrønefortællers forfatterskab, og oplev de mange skønne fortællinger, der både kan gøre dig til en bedre jæger og et bedre menneske. klj@jaegerne.dk 2 / 2017 Jæger PLETSKUD 31
Download PDF fil