Ulveoversigt 2018 Figur 2. Ulvenes Jylland, vist som UTM-kvadrater med kvartalsvise ulveforekomster, 2012-juni 2017 (venstre), og den af disse data afledte statistiske landskabsmodel for, hvilke områder som er mest attraktive (midten). Til højre vises den oprindelige (2013) kvalitative (expertjudgement) forudsigelse af de 10 mest oplagte områder, hvor ulve forventes at ville slå sig ned. > Alle ulve indvandret før 2016 vides eller formodes at være døde uden at have forladt landet. Dette er en meget lav overlevelse for unge dyr i en fredet bestand, hvor man under normale omstændigheder kun skal forvente 10-25 % dødelighed per år. Om den høje dødelighed skyldes tilfældigheder eller er udtryk for en generel tendens, vil de kommende år vise. Ulvestatus februar 2018 I skrivende stund (februar 2018) vides det med sikkerhed, at der befinder sig tre voksne ulve i landet, nemlig Ulfborg-parret og den ”nordjyske hanulv”. Til disse skal lægges de seks-otte unger fra Ulfborg-parret, hvoraf formentlig tre hvalpe sidst i februar har været ude på deres første længere vandring, hvor de er set 30 km væk fra yngleterritoriet. Fra og med marts vil de være gamle nok til helt at forlade deres forældre. Til disse ”sikre” 9-11 dyr skal måske snart lægges endnu en indvandret ulv: Fra februar 2018 foreligger nemlig et såkaldt C3a-fund (sandsynligvis ulv) fra Midtjylland, som nu skal bekræftes og identificeret via DNA. Hvad kommer til at ske fra 2018? Ud fra erfaringer fra Tyskland skal vi forvente, at de fleste af ungerne fra Ulfborg-parret har forladt deres forældre i løbet af 2018. Når dette nummer af Jæger udkommer, kan de første allerede være begivet sig afsted. Da de fleste unge ulve vil lede efter en mage og et sted at slå sig ned i nærområdet, skal vi forvente, at de fleste unger vil forblive på den jyske halvø. Samtidig skal det regnes med, at der statistisk set vil indvandre to-tre ulve årligt fra Tyskland, hvor bestanden fortsat voksker, og nu udgør cirka 600 dyr. Hvis de unge ulve ellers overlever, som vi skal forvente i en fredet bestand, er det derfor forventeligt, at der som minimum vil være én ny pardannelse årligt i årene, som kommer. Disse par vil givetvis søge at etablere sig i ledige områder, hvor der er mest skov, hede, hjortevildt og færrest mennesker. Sådanne områder er der måske en halv snes af på landsplan. Og de vil formentlig være fyldt op, inden der er gået fem år. Hvad der derefter sker, er et åbent spørgsmål. psu@dmu.dk kent@nathist.dk Hjælp os med at holde styr på de danske ulve På den offentligt tilgængelige side www.ulveatlas.dk ses et online kort, hvor danske ulveforekomster præsenteres med en sløring på 10x10 km. Kortet er kun så godt, som de informationer vi får ind. Har du derfor en mulig observation af ulv, eller fanger du den på vildtkameraet, vil vi derfor bede dig om at melde dit fund ind på ulv@nathist.dk eller telefon 40 27 20 30. Bemærk, at du kan indberette fund i fortrolighed, og dit navn og andre kontaktoplysninger vil aldrig blive delt med pressen eller andre, medmindre du selv har givet tilladelse til det. Det samme gør sig gældende med hensyn til det præcise findested, der ligeledes håndteres som personfølsomme oplysninger. Indberetter du derfor et fund, betyder det ikke, at du efterfølgende vil opleve besøgende, der har hørt noget fra os. 122 NATUR/VILDTFORVALTNING Jæger 4 / 2018
Download PDF fil
Velkommen til Danmarks Jægerforbund ulvetema 2018. Læs ander års ulvetemaer her.