Ulvetema 2017
Ulvetema > eller hvor billederne ikke entydigt viser, at det er ulv. Det gælder iagttagelser gjort af almindelige danskere, mere trænede folk og sågar forskerne selv. Men selv om C3 ligger nederst i ”hierarkiet”, så har der f.eks. været adskillige observationer af to ulve sammen, som har ledt til opdagelsen af parret i Vestjylland, oplyser Peter Sunde. – Vores vigtigste prioritet har været at kunne dokumentere den første pardannelse i Danmark. Anden prioritet har været at dokumentere stedfaste, enlige ulve. Tredje prioritet er ”tilfældige” observationer, som typisk vil være af strejfende ulve. Selv om ulve må forventes at kunne dukke op overalt i Jylland, vil vi da stadig gerne vide fra folk, når de gør observationer her eller der, siger Peter Sunde. – Det er vigtigt for os at være forsigtige og konservative i vores bevisførelse, bl.a. af historiske årsager (sidste års diskussion om mangelfuld bevisførelse, red.), siger Peter Sunde, og fortsætter: – Derfor afviser vi mindre præcise observationer og lidt uskarpe fotos, selv om meget indikerer ulv. Sådanne mindre sikre iagttagelser registreres dog i vores database og kan således være med til at indikere mulig ulveaktivitet i et område, og derfor vil vi naturligvis meget gerne høre fra folk. Forskerne frasorterer også afføring, som ikke har alle tegn på ulv. Også fordi DNA-analyserne på Senckenberg Laboratoriet ved Frankfurt er en ret tung budgetpost. De frasorterede prøver bliver dog registeret og gemt i fryser, og de vil altså senere kunne revurderes. Sparsomme midler Indtil nu er indsamlingen og analysen af DNA-prøver, køb af vildtkameraer og alt andet blevet betalt via private fondsmidler og institutionerne selv. Sagt med andre ord: den danske stat er IKKE direkte involveret i dette. Og disse fondsmidler løber ud i juni 2017. Når dette læses, er kassen altså tom. Som nogle læsere måske husker fra ulvetemaet i Jæger august 2016, så fremsatte Peter Burkhardt – tysk ”Wolfberäter”, jæger og naturmenneske med ynglende ulve på sit terræn – den direkte opfordring til de danske myndigheder, at de skulle tage denne opgave på sig. Ligesom den tyske stat for længst har gjort det – for i videst muligt omfang at forebygge problemer. Lort: Ja tak! Trods manglende støtte, så vil DCE og Med jævne mellemrum mødes Peter Sundes (tv) og Kent Olsen for at gå de nyeste oplysninger igennem. Kun nagelfaste beviser i form af DNA-profiler, fastlagt på et tysk laboratorium, tæller som bevis på ulv. Naturhistorisk Museum fortsætte, siger Sunde og Olsen, bare for lavere blus. Bl.a. for at fastholde kontakten til de mange frivillige, der leder efter afføring fra ulve, sætter vildtkameraer op og tømmer disses hukommelseskort. Bliver der først skabt et ”hul”, kan det være vanskeligt at få arbejdet i gang igen. Hvis jægere finder afføring, de tror er fra ulv, så er Naturhistorisk Museum, som står for den del af opgaven, stadig meget interesseret, understreger Kent Olsen: – Ja, send endelig til os. Lige nu har vi måske ikke penge til den bekostelige DNA undersøgelse i Tyskland, men vi registrerer prøven og gemmer den i fryseren, og vi håber på flere bevillinger fremover. Det er altid hannerne, der markerer territorium, og det sker altid på såkaldte ledelinjer – altså tydelige linjer i landskabet som veje og stier. Finder du en lort, så er kravet: lorten skal være minimum 3,5 cm tyk, cirka 20 cm lang og fuld af hår og knogler. – Tag meget gerne fotos. Gerne tæt på og gerne lidt længere fra, så vi kan se hvor på stien, at du har gjort fundet, opfordrer Kent Olsen. – Tag dernæst lorten op i en plasticpose, gem den i fryseren og tag kontakt til mig, tak. Alle oplysninger bliver behandlet med varsomhed, og ønsker man at være anonym som indsender, kan det også lade sig gøre, ligesom findested og nærmere lokalitet holdes fortroligt. Se mere info til slut i artiklen. Til alles værste Jo dårligere styr, at vi har på ulvene i Danmark, jo større problemer skal vi imødese, mener Peter Sunde: – Uanset om man bryder sig om ulv i Danmark eller ej, så er det indiskutabelt, at solide fakta giver det bedste grundlag at diskutere ud fra og dermed beslutte forvaltningen ud fra. Vildtforvaltningsrådet har taget den beslutning, at hvis og når der måtte optræde ulve med uhensigtsmæssigt og problematisk adfærd, så skal vi være åbne overfor at skyde dem. Derfor er en grunding indsamling af DNA og andre spor særdeles vigtigt. Vildtforvaltningsrådet har også lavet en forvaltningsplan for ulv, som faktisk ikke handler om at beskytte ulv, selv om nogle måske opfatter det sådan. Nej, den handler reelt om at beskytte resten af samfundet overfor de problemer og genér, som ulve måtte give, fastslår Peter Sunde. mst@jaegerne.dk Har du en lort? Kent Olsen kan kontaktes på telefon 40 27 20 30 eller kent@nathist.dk 112 NATUR/VILDTFORVALTNING Jæger 8 / 2017
Side 3 ...
Side 5
...