Kent i forgrunden nyder en morgensmøg, mens Christian flytter lidt rundt på sine lokkere. Hvinænder med grønne hoveder, hvide kindpletter og gule øjne bliver man aldrig træt af at se på. Endnu en and kommer imod Kents side af lokkerne. Han skubber sine mere end 190 cm længst muligt ned i prammen, da hvinanden lægger an til landing ude i højre side ved de yderste lokkere. En hurtig bevægelse og Kent har halvautomaten rettet mod hvinanden, da den svæver blot et par andehøjder over det sorte, glinsende morgenvand. Den dratter i vandet med et plask, netop som Kent sender en byge af stålhagl af sted, der møder dens smukke hvide bryst. Vinden er taget en smule til, så det gælder om at få hvinanden samlet op hurtigst muligt. Havets snepper De fleste fugle trækker så langt ude i midten af fjorden, at vi bare ser dem passere ud ad øjenkrogen, men enkelte fugle lader sig lokke ind. En enlig hvinand kommer i 10 meters højde ind over de forreste lokkere, inden den enten opdager, at noget er rivravruskende forkert. Christian kaster halv- automaten til kinden, men misser med begge skud. Han knurrer lydeligt, da hvinanden flyver videre. Kent kommenterer ikke forbierne – i hvert fald ikke i starten. Christian skyder normalt særdeles godt, får Kent loyalt forklaret. Vi hører skud fra enkelte andre pramjægere, men det er ikke en af de morgener, hvor fordækket bliver fyldt med ”havets snepper”, som Kent kalder de lidt uforudsigelige og lynhurtige små dykænder. Ved 9-tiden blæser det mere op. Det starter med ubehagelige småskvulp, der lander i nakken på os. Lidt senere bliver skvulpene lidt større og hyppigere, og vi tager en hurtig beslutning om at indsamle lokkerne og hurtigst muligt begive os ind til land igen. Dagens udbytte på tre hvinænder – alle hanner – er selvfølgelig hele besværet værd, hvis man er pramjæger af den seje slags, der elsker kort nattesøvn, lang køretur, ”sort” arbejde, kolde fingre og udfordrende skydestillinger. mahetro@tdcadsl.dk 1 / 2017 Jæger PLETSKUD 25
Del
Print
Download PDF fil
